Kronborg – Bag Facaden

kr. 369,00

En bog om hverdagens og Danmarkshistoriens helte

Kronborg bag facaden – skæbnefortællinger fortalt fra gulvet i Danmarkshistorien  sætter fokus på de mennesker, der kun sjældent finder vej til historiebøgerne

SKU: KRBDK2020-1 Category:

Description

En bog om hverdagens og Danmarkshistoriens helte

Bogen, du måske lige nu overvejer at købe, er et stykke håndværk. Den består af 304 sider, vejer godt 2 kilo, er trykt, samlet, syet, limet, præget, falset, skrevet og illustreret af mennesker med lyst til at fortælle og skabe noget blivende.

Den ser dagens lys på baggrund af en masse passion og hårdt arbejde – og den ønsker at give dig en fornemmelse af at være en del af noget større.

Get Ajour Forlag ligger på Kronborg Slot – og vi har igennem længere tid været vidne til det helt unikke fællesskab og de mange menneskelige bånd, der knytter slottets ›varme hænder‹ til hinanden og den verdensarv, de passer på. Vi har siddet på sidelinjen, når store, grå stenblokke bliver formet til smukke havvæsener. Vi har lyttet til hammerslagene, når de bid for bid bøjer spirenes kobberplader ned omkring trækonstruktioner. Vi har set Kronborgs mennesker gå omkring i strid kuling, piskende regn og bagende sol – alt imens de maler, murer, renser, reparerer, rengњr og ikke mindst fortæller om det slot, de tilbringer deres hverdage på. Det er mennesker som de, der i generationer har lånt deres håndværk, deres faglighed, deres passion, deres påpasselighed og store dele af deres liv til bevarelsen af et af Nordeuropas mest betydningsfulde renæssanceslotte.

Med »Kronborg bag facaden – skæbnefortællinger fortalt fra gulvet i Danmarkshistorien« ønsker vi at sætte fokus på de mennesker, der kun sjældent finder vej til historiebøgerne. Vi vil give maleren, mureren, stenhuggeren, kanonéren, viceværten, slotsbetjenten, eventmageren,  elektrikeren, blikkenslageren, den butiksansatte og ikke mindst rengøringsdamen den opmærksomhed, de fortjener.

På denne bogs sider vil du derfor møde deres fortællinger. Øjeblikke i deres liv, deres vej til Kronborg og deres bud på, hvorfor dette slot er så unikt, at det i januar 2020 blev kåret til »et af de smukkeste slotte i Danmark« af nyhedsmediet CNNs rejseredaktion. Du vil desuden møde 14 andre – historiske – skæbnefortællinger fra slottet. Skænlitterært fortalte beretninger fra dets begyndelse, storhedstid og fald. Fortællinger om sagnomspundne vikinger, indespærrede dronninger, duellerende skuespillere og dødsdømte slaver.

Bogen, vi præsenterer dig for her på sitet, ønsker at give dig en sanselig oplevelse. En inspirerende og tankevækkende viden om det slot, du måske allerede har besøgt eller planlægger at besøge i fremtiden. Et glimt af de skæbner, der engang har danset, grædt og udlevet deres fantasier på Kronborg – og et indblik i den lille, hjertevarme og stærkt engagerede ›familie‹, der er årsagen til, at vi andre i dag kan gøre det samme. Alt sammen leveret gennem kunstneriske fotos fra steder, du ikke nødvendigvis allerede kender – historier fortalt af mennesker, der sjældent bliver hørt – og illustrationer der genskaber den virkelighed, der ikke længere findes.

Additional information

Weight 2,2 kg
Dimensions 31,5 × 3,5 × 25 cm